Episodes
Thursday Sep 15, 2022
Episode 51: Udstyr i styrketræning – Om at slikke på sten og nødvendigheden af gear.
Thursday Sep 15, 2022
Thursday Sep 15, 2022
Du ser det for dig.
Henne ved vægtstangen.
Hun tramper i gulvet med sine hårde sko, strammer bæltet på tværs af maven til det punkt hvor hendes kinder bliver røde af udmattelse FØR hun skal løfte.
Hun klapper hænderne hårdt sammen, og der flyver kalk til højre og venstre.
Du tænker "Er jeg i byen i Køge?" med alt det flyvende pulver.
Hun binder sig fast til stangen med snor.
Hun løfter én gang.
Derefter foregår der en afklædning af en kvart garderobe, før hun sætter sig på en bænk og stirrer tomt ud i luften.
"Hvad fanden foregår?!" tænker du nu.
JAMEN FORFANDEN! WE GOT YOU!
Dagens episode handler om den uendelige byld-pose af udstyr, der findes i styrketrænings regí.
Vi går slavisk (som handling, ikke som folkefærd) igennem alt det udstyr vi kunne komme i tanke om, som du måske har set anvendt i fitness centeret i ovenstående case.
Vi taler om brugbarhed, tilgængelighed, kontekst og formål med de forskellige.
Vil du vide mere inden du trykker på play?
Her følger en liste over alt det vi taler om:
Sko:
- VL, løbesko, flade såler, barefoot, crossfit
Knæ:
- Knee sleeves m/u kompression, knee wraps
Bælte:
- Velcro, lever, prong
Hænder og håndled
- Wrist wraps, straps, grips og kalk, handsker
Dragt:
- Udstyrsløft
Oh yeah!
Giv det et lyt, lær og løft så (som en slet gemt reference til nogle gode podcast -og træner kollegaer).
Mvh.
Christian Amdi
Instagram: @AmdiPT
&
Niklas Meier
Instagram: @Kaptajnmeier
Thursday Sep 01, 2022
Thursday Sep 01, 2022
I anledning af vanvittige 50 episoder af Stærkt Akavet, har vi hver især samlet en top 3 liste over helt vildt dumme og forfærdelige ting vi har udsat os selv for i træningsregí.
Vi har brugt 49 episoder på at puste fornuft (med en halv ufornuftig stemning) ind i jeres tanker om styrketræning, trænings -og fitnessbranchen og tanker om jer selv - og derfor vil vi naturligvis bruge episode 50 på at fortælle jer lige præcis hvor debile vi selv har været med egen træning.
Så... Skal i høre om hjernedød okklusion på assault bike, muskel-cardio, blindhed, opkast og arme, der bliver blå?
Så læn jer tilbage og tag en rotur ned af nostalgi-åen med os i dag.
Måske i kan lære noget, i aldrig selv bør gøre.
Mvh.
Christian Amdi – www.AmdiPT.dk / Instagram: @AmdiPT
Niklas Meier – www.NiklasMeier.dk / Instagram: @Kaptajnmeier
Thursday Aug 18, 2022
Thursday Aug 18, 2022
Nu skal vi fandme være arbejdsløse.
Vi har nemlig tænkt os at give dig en (relativt) komplet gennemgang af en række programfaktorer, der gør dig helt og aldeles i stand til at lave dit eget træningsprogram.
Først komplicerer (komplificerer) vi det måske lidt, men derfra prøver vi gradvist at skille de mange elementer fra hinanden så du har en let forståelig opskrift til at kokkerere din træning efter.
En såkaldt "individueret" træning. Hvis det ord findes.
Vi går igennem følgende emner for dig, med dig og om dig:
- Frekvens og Varighed - hvad er realistisk?
- Målsætning og indhold.
- Hvilke primære øvelser.
- Assisterende øvelser og indhold.
- Sæt / Gentagelser.
- Pauser.
- Belastning.
- Split kontra fullbody opbygning.
Det er fuldstændigt plug n' play, baby!
... hvis du altså starter med lige at trykke play og lytte med.
Mvh.
Christian Amdi – www.AmdiPT.dk / Instagram: @AmdiPT
Niklas Meier – www.NiklasMeier.dk / Instagram: @Kaptajnmeier
Thursday Aug 04, 2022
Episode 48: Sex og Træning – hvor kort kan det gøres? (haha)
Thursday Aug 04, 2022
Thursday Aug 04, 2022
Har du hørt skrønen om at sex nedsætter performance?
... Har du hørt om sex?
Godt, så følg med!
Den tænkte skrøne går på at afholdelse fra sex er tænkt at øge testosteron, og derved aggression og risikovillighed, som måske er pisse fedt hvis du skal gå amok med et eller andet sejt træningsagtigt.
Det er også vist at der efter syv dages afholdenhed er et spike i testosteron.
Er det så præstationsfremmende?
Har sex overhovedet nogen som helst sammenhæng med noget som helst med træning andet et fåtal forbrændte kcal og potentiel teoretisk øgning i bevægelighed afhængig af dit forhold til Kama Sutra?
åh, jamen - tryk på play og giv det er lyt for Niklas, der fniser og Christian, der fortæller.
Mvh.
Christian Amdi – www.AmdiPT.dk / Instagram: @AmdiPT
Niklas Meier – www.NiklasMeier.dk / Instagram: @Kaptajnmeier
Thursday Jul 21, 2022
Episode 47: Ferietræning – Når alting føles som lort bagefter (men nok ikke er det).
Thursday Jul 21, 2022
Thursday Jul 21, 2022
Det er sommer, forhelvede!
Solen skinner (nogle dage) og du holder fri fra verden - heriblandt din træning, din træner og faktisk nogenlunde alle normale vaner og rutiner du har indført i dit liv.
I denne episode tager vi et dyk ned i litteraturen og hvad den viser der sker i kroppen når vi holder os et ferie afbræk fra træning og motion.
Vi tager også en lille nuancerings-debat på en tendens vi har set på sociale medier, hvor der bliver brugt meget tid på at sige, at pausen fra træning ingen betydning (overhovedet) har på styrke, muskelmasse og overall træningstilstand - og prøver her at give et lidt realistisk bud på hvordan og hvorfor det måske kan FØLES som om at alting er pis bagefter alligevel.
Så hvis du har holdt ferie, er på ferie, skal på ferie eller kender en ferie du engang var på fornavn med; Så giv episoden et lyt og vær klædt bedre på både ift din måske/måske-ikke træning på ferien og vær helt igennem belyst og oplyst om hvordan træning kommer til at føles efter din ferie, samt hvilke faktorer, der kan have betydning for netop dette.
God sommer, god ferie, god træning og viva la STÆRKT AKAVET!
Mvh.
Christian Amdi – www.AmdiPT.dk / Instagram: @AmdiPT
Niklas Meier – www.NiklasMeier.dk / Instagram: @Kaptajnmeier
Thursday Jul 07, 2022
Thursday Jul 07, 2022
En absolut lytter favorit blandt de lyttere, der synes det er fedt, er tilbage.
Q&A med procenter!
- Endnu engang tager vi fat i de lytterindsendte spørgsmål og besvarer dem EFTER et par gode flasker vin og en breezer eller 5.
I denne episode har vi endnu engang Christian Luno med på slæb - og det byder på intet mindre end to komplette rants om ting, der går manden på.
I får bl.a. et meget dybdegående indblik i hvordan livet er, når man driver et træningscenter, som både Niklas og Christian har MEGET erfaring med.
Der kommer et par sandheder på bordet her...
Derudover får i vores komplette ucensurerede syn på hele sagaen om elendige, dårlige, forfærdelige online trænere og deres bundløse lortehul.
Det tror vi flere af jer vil nyde.
Vi besvarer i dagens anledning alle følgende spørgsmål:
- Hvorfor krammer far og Niklas? (Spørgsmål fra Theodor)
- Går Luno stadig ud i sit naturlig miljø og svajer i vinden med de andre træer?
- Hvor meget skal man low-bar squatte før det er lige så cool som 170 kg atg med pause i bunden?
- Hvad kan man gøre, hvis man lider af appetitløshed, men gerne vil opbygge muskler?
- Savner han (Luno) Kalv Strength?
- Nævn 3 ting som “almindelige” mennesker IKKE ved om at drive et fitnesscenter?
- Hvordan holder man venskabet og kontakten til sin gamle specialemakker?
- Jeres syn på hele den her sag om online coaching?
- Hvad nu hvis tid var en mere styrende faktor, hvad hvis i havde alt tid i verden? (Spørger da jeg er blevet far).
- Hvad har du lovet Luno, siden han faktisk smiler på billedet?
I kan altid finde Christian Luno på hans instagram: @CSLUNO.
Mvh.
Christian Amdi – www.AmdiPT.dk / Instagram: @AmdiPT
Niklas Meier – www.NiklasMeier.dk / Instagram: @Kaptajnmeier
Thursday Jun 23, 2022
Thursday Jun 23, 2022
Hvis der er noget vi mænd har målt kønsorganer på i træningens verden igennem tiden, så er det øvelsen: Bænkpres.
I denne episode tager vi, ligesom med episode 39 om squat, en slavisk gennemgang fra A til B(ænkpressens tekniske finesser).
En øvelse som Niklas på ingen måde forstår hypen omkring og derfor tilbringer store mængder af episoden i en skyttegrav af unuanceret harme, imens dagens gæst og Amdifakus prøver at overbevise om andet.
Udover det åbenlyst fantastiske selskab af Niklas og Amdibitup, får vi den store, men alligevel utrolig tvivlsomme ære, af besøg af selveste Christian Luno.
Luno, som han hedder i daglig tale, er kandidat i idræt, skrev speciale med Niklas hos Team Danmark, er chef i Arca Odense, tidligere træner for elite styrkeløftere og så er han i den grad bænkpres entusiast.
Reglen i Arca Odense er efter legenderne, at man kun må få en ven med til prøvetræning, hvis man skal bænkpresse.
Formålet med denne episode er ligesom med squat i episode 39 at give jer en grundig gennemgang af bænkpressens verden.
Derfor diskuterer vi alt fra formålet med øvelsen, såvel som giver jer en række cues og guides til hvad i selv kan kigge efter, hvis i vil optimere og tilrette jeres eget bænkpres.
En disclaimer inden i igangsætter episoden, så bærer det i tonen og sproget engang imellem præg af at Niklas og Luno kender hinanden rigtigt godt - for godt, måske endda; og i vil måske påmønstre jer indtrykket at Niklas virkelig synes Luno er grim.
Luno er ikke grim.
Han er bare udseendesmæssigt udfordret.
I kan altid finde Christian Luno på hans instagram: @CSLUNO - Eller henne ved bænkpresset.
Mvh.
Christian Amdi – www.AmdiPT.dk / Instagram: @AmdiPT
Niklas Meier – www.NiklasMeier.dk / Instagram: @Kaptajnmeier
Thursday Jun 09, 2022
Thursday Jun 09, 2022
Resiliens, robusthed samt modstands -og tilpasningsdygtighed.
Hvad er det?
Hvad betyder det?
Hvad kan vi bruge det til?
Der findes mange aspekter af den menneskelige psyke, der kan hjælpe os på vej til en mere velfungerende hverdag.
I vores tidligere besøg af Psykolog Karina Southorn har vi talt om selvværd, perfektionisme og angst - i denne episode dykker vi ned i de ting, der gør os i stand til at stå imod.
Vi taler om hvad, der kendetegner de resiliente menneske og hvordan du kan blive mere resilient.
Derudover vender vi også kontrasterne til førnævnte begreber og nyder lyden af et citat vi vil tage med os videre i vores liv, når vi tiltider kan være urokkelige på vores principper og levevis:
"Hvis det du plejer at gøre det virkede, hvorfor sidder du så i den her lortesituation?" - Karina Southorn, Psykolog, 2022.
I kan, som altid, finde Karina her:
https://psykolog-karinasouthorn.dk/
Mvh.
Christian Amdi – www.AmdiPT.dk / Instagram: @AmdiPT
Niklas Meier – www.NiklasMeier.dk / Instagram: @Kaptajnmeier
Thursday May 26, 2022
Episode 43: Angst og mænd i blå jakker m. Psykolog Karina Southorn
Thursday May 26, 2022
Thursday May 26, 2022
Du har måske hørt om angst.
Måske du kender en, der har angst.
Eller måske du endda selv har døjet med det i dit liv.
Men hvad er angst egentlig?
I denne episode får vi igen besøg af psykolog Karina Southorn; denne gang til en snak om angst og vi kommer bl.a. omkring: Rumination, overtænkning, kontroltab, sociale medier og de forskellige-artede ansigter typer af angst kan tage på.
Når vi, Christian og Niklas, arbejder med personlig træning i hverdagen, anser vi det efterhånden som nødvendigt at have en indgående viden om psykiske problemstillinger.
Det er nødvendigt for at vide hvorfor mennesker reagerer som de gør, hvad vi kan gøre i situationen og hvordan vi bedst muligt får givet den hjælp, der kræves - hos os, eller hos andre.
Det i måske vil opleve når i hører denne episode er, at angst ikke er unormalt, tabu eller forkert - men det er noget, der er værd at arbejde med og på, før det tager overhånd - og i den grad efter det er sket.
I denne episode vil der både være information om angst og typer heraf, men også værktøjer til jer selv og som træner/pårørende.
Vi håber at denne episode kan være en hjælp, en information og en håndsudrækning, der hvor der er brug for den.
I kan, som altid, finde Karina her:
https://psykolog-karinasouthorn.dk/
Mvh.
Christian Amdi – www.AmdiPT.dk / Instagram: @AmdiPT
Niklas Meier – www.NiklasMeier.dk / Instagram: @Kaptajnmeier
Thursday May 12, 2022
Thursday May 12, 2022
Opvarmning er sådan en ting, der er et godt sted på "virkelig undervurderet og virkelig overvurderet"-listen - alt afhængig af hvordan, hvad og hvor meget du gør.
Undervurderet i form af den præstationsfremmende og træningsoptimerende effekt det KAN give - og overvurderet i form af den varighed og det indhold, der ofte bliver benyttet til opvarmningsmetoder.
I denne episode dykker vi ned i opvarmningens kunst, og prøver at give jer en mere belejlig og brugbar guide til at blive varme inden i skal flå jern.
Vi taler om forskellige typer af hyppigt benyttet opvarmning (generel opvarmning, specifik opvarmning og udstrækning) og giver jer en run-through af evidens på området.
Dertil kommer naturligvis en lavpraktisk guide til jeres egen opvarning.
Vil du være god og varm og IKKE spilde din tid på unødvendig opvarmning?
Så skal du spænde ørerne til og lytte med.
Mvh.
Christian Amdi – www.AmdiPT.dk / Instagram: @AmdiPT
Niklas Meier – www.NiklasMeier.dk / Instagram: @Kaptajnmeier